- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fundamentals of suspension, semenawa & breathplay
Denne avancerede workshop er for jer, der allerede har godt styr på rebene og ønsker at arbejde med fundamentale suspension-positioner – med særlig fokus på intensitet, semenawa og bevidst brug af åndedrættet.
For at få det optimale udbytte anbefaler vi, at du er tryg ved:
– Single og double column tie
– Counter tension, X-friktion og sikker aflåsning af suspension-liner
– En overkropsbinding, der kan bære store dele af modellens vægt
– Futomomo (benbinding)
Vi starter med en kort repetition af den klassiske 2TK, inden vi går i dybden med, hvordan vi bringer vores model sikkert op – og mindst lige så sikkert ned igen.
Med overkroppen som ankerpunkt binder vi forskellige små harnesses til at løfte underkroppen og skabe suspension-positioner, der kan udfordre modellen både fysisk og mentalt. Vi arbejder med, hvordan suspension kan integreres i en session – ikke bare som et teknisk mål, men som et værktøj til at skrue op for intensiteten og skabe dybere interaktion.
Vi stiller også spørgsmålet: Hvorfor løfte, hvis ikke det, vi laver på jorden, allerede presser til grænsen?
Workshoppen er tilrettelagt som et fast makkerforløb, hvor én binder og én bliver bundet. Roller kan ikke byttes undervejs, da teknikkerne kræver kontinuerlig fokus og træning.
📌 Praktisk info:
– Undervisningen starter kl. 10 og slutter ca. kl. 18
– Der holdes en times frokostpause – medbring gerne madpakke
– Der er mikrobølgeovn og gratis kaffe, te og vand
– Sodavand kan købes for 5 kr.
📓 Vi anbefaler kraftigt at tage en notesbog med – der vil være masser af information at tage med hjem.
Det er tilladt at tage billeder af egen model, men ikke af underviser eller andres modeller.
🔗 Husk at medbringe 10–12 reb af 7–8 meter.
💰 Pris: 1000 kr. pr. par (én billet dækker to personer)
👥 Begrænset antal pladser: maks. 5 par
📬 Tilmelding og spørgsmål:
Skriv til os via mail-ikonet øverst på siden, eller brug kontaktformularen her på hjemmesiden. Vi vender tilbage med alt det praktiske og svarer gerne på dine spørgsmål.
Vi glæder os til en dag med intensitet, præcision og dyb kontakt.
Vel mødt,
De varmeste hilsner – Rebstudiet